
For rigtigt mange familier er køkkenet et af husets vigtigste rum. Det er her alle familiens måltider forberedes, her børnene laver lektier, og her der er plads til at invitere venner og familie til hyggelige middage der strækker sig langt ud på aftenen. Vores ønsker og behov til køkkenet har ændret sig meget igennem tiden, og hvis ikke dit køkken lever op til de behov din familie har, kan drømmene om et nyt køkken opstå.
Vi stiller hele tiden nye krav til vores køkkener
Der kan være mange forskellige grunde til at drømme om nyt køkken selv blandt medlemmerne af familien. Far drømmer måske om et køkken med plads til både et vinkøleskab, en sous vide og røremaskine udover en professionel kaffestation, hvor mor drømmer om at have børnene tæt på, måske ved en køkken-ø, så hun kan hjælpe med lektierne mens hun laver aftensmad. Der kan også være stor forskel på hvilken stil I drømmer om, derfor er det rigtigt vigtigt at have en plan for, hvilke behov køkkenet skal opfylde, før du går i gang med at indrette dit køkken.
Planlægning er det vigtigste, når du skal have nyt køkken
Når du indretter dit drømmekøkken, er det også en rigtigt god ide at se på, hvor vasken er placeret, skal den have en ny plads i rummet, bliver det nødvendigt at ændre på vand og afløb. Hvis huset er ældre, er der med stor sandsynlighed også et behov for at opdatere strømmen, og at overveje om der er behov for at få flere stikkontakter i rummet.
Det er også rigtigt vigtigt at tænke på hvordan i plejer at bevæger jer rundt i køkkenet når i laver mad. En god tommelfingerregel er at placere køleskabet, komfur eller kogeplader og vasken i en trekant. På den måde får rummet et godt flow, hvor de vigtigste elementer er indenfor rækkevidde og lette at komme til. Det betyder naturligvis ikke, at du helt kan ignorere køkkenets andre elementer, og du skal naturligvis huske at tænke plads til affaldssortering, indbygningsovn eller andre elementer som er vigtige for jeres familie i hverdagen, det kan også være en plads til hundens mad- og vandskåle.
Hvidevarer og lys kan ændre udtrykket i køkkenet
Det er ikke kun farven på dine nye køkkenlåger, og placeringen af vasken du skal beslutte, men også stilen, farven og størrelsen på dine hårde hvidevarer. Drømmer du for eksempel om et mørkeblåt køkken, med sorte håndtag, så vil et sort armatur måske passe bedre til rummet end et stål. Klik her, og få masser af inspiration til hvidevarer til dit nye køkken. Også din ovn, dit køleskab og kogeplader kræver, at du tænker på, hvilke behov netop jeres familie har, og om det passer ind med stilen i resten af køkkenet.
Også lyset i rummet er rigtigt vigtig at tænke over. Især i dag hvor køkkenet skal opfylde mange forskellige behov. Spots er rigtigt gode til at oplyse et arbejdsområde som køkkenbordet eller over vasken og ved komfuret, men over spisebordet er kravet til belysningen en anden. Her skal både være plads til hyggelige middage at spille spil eller at skrive dansk stil. Derfor kan en lys-dæmper være en god ide her, på den måde kan i selv justere lyset efter behov.
Recent Comments